Hvad koster det at få pas til hund?

Det er et krav at du har et EU kæledyrspas til din hund eller kat for at I kan rejse lovligt, og så kommer spørgsmålet selvfølgelig: Hvad koster det at få et EU pas til en hund eller kat?

Det koster typisk 500-800 kr at få udfyldt et EU rejsepas, hvis hunden eller katten allerede er chipmærket og vaccineret imod rabies. Skal vaccinen udføres også koster det samlet 1000-1500 kr. Skal dyret også chipmærkes koster det yderligere. Prisen inkluderer ikke ormekur.

Nogle lande kræver ormekur, der også skal skrive i passet inden afrejsen. Dette vil typisk koste 300-500 kr ekstra.

 

Hvor lang tid tager det at få pas til hund?

Du vil altid kunne finde en dyrlæge, der kan udfylde et pas samme dag. Det tager ca. 10-15 min. at gøre. Det afgørende er, at hunden eller katten skal være vaccineret imod Rabies også. Er den ikke det, skal der sættes tid af til det også. Det tager ca. 20 min. ekstra.

et er dog ikke altid man kan få tid hos dyrlægen lige samme dag, men det er typisk muligt inden for samme uge.

Vær opmærksom på, at Rabiesvaccinationen skal være givet mindst 21 dage før rejsen.

 

Hvad kræver det at få hundepas?

For at få et hundepas kræver i princippet ikke andet end at hunden er ID-mærket (typisk med mikrochip) og ikke er en ulovlig race. For at passet er gyldigt til rejse, skal hunden desuden være Rabiesvaccineret.

 

Hvornår skal man have hundepas?

Man skal have et hundepas for at kunne rejse lovligt over en EU-grænse.

 

Hvornår kan en hvalp få pas?

En hvalp kan i princippet få et pas, når den er ID-mærket som 8 uger gammel. Passet er dog først gyldigt når hvalpen har fået Rabiesvaccination. Den kan man tidligst give når hvalpen er 12 uger, og den skal have virker i 21 dage. Hvalpen kan altså først rejse når den er 15 uger gammel.

 

Hvad sker der hvis man ikke har hundepas med?

Hvis ikke du har et hundepas med kan du risikere at blive stoppet ved grænsen. Det er dog ikke alle grænser, der har kontrol 100 % af tiden. Problemet opstår først hvis du slipper ud af Danmark (ulovligt), og bliver stoppet på hjemvejen. Det er trist, hvis ikke du kan få din hund med hjem over grænsen.

 

Hvad er obligatorisk for hunde der skal krydse grænser i EU?

Det er obligatorisk for hunde, katte og æandre kæledyr, der skal krydse en grænse i EU, at de skal være ID-mærket, have Rabiesvaccination, have et EU-pas og være ledsaget af deres ejer.

Du kan se meget mere om rejse med kæledyr på SpørgDyrlægen.dk her…

 

Kan man tage på ferie med en hvalp?

Du kan lovligt tage en hvalp med på ferie uden for Danmarks grænser når den er 15 uger, er vaccineret imod Rabies og har fået lavet rejsepas. Du kan dog tænker over, om rejse er for din eller hundens skyld, og om den måske ville trives bedre ved at blive hjemme.

Jeg, og mange andre dyrlæger, anbefaler desuden at man ikke har en masse rejse planlagt lige omkring det tidpunkt man får en hvalp. Den har brug for rytme og ro, så måske ferien skal gå med det i stedet.

 

Similar Posts